Myndighedskrav og nyttig viden

Processen med at opsætte en ny altan er underlagt mange forskellige regler. Som kunde ved Altansmeden behøver du ikke at sætte dig ind alt dette. Vi har leveret altaner i hele landet og har derfor stor viden om, hvad den enkelte kommune kræver. Herunder følger en kort beskrivelse af de vigtigste regler på området.

Byggetilladelse

I henhold til byggelovens § 16, § 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. For at opnå byggetilladelsen skal projektet være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er anført i lokalplanen og byplanvedtægterne for det pågældende område samt eventuelle tinglyste servitutter på den konkrete bygning. Hvis der ikke eksistere en lokalplan for det konkrete område, eller der ikke er fastsat bestemmelser om altaner og tagterrasser i lokalplanen, vil byggelovens §6 danne grundlag for byggetilladelsen. Det fremgår af byggelovens §6 D, at kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Med andre ord, vil de fleste kommuner kun give byggetilladelse til gode altanprojekter, som vurderes at passe til arkitekturen i området. (Se mere i afsnittet om design af altaner)

Bygningsreglementet

Den gældenden udgave af bygningsreglementet 2015 (BR15) udløber 30. juni 2018. Der vil være en overgangsperiode mellem BR15 og det nye BR18.
I perioden fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018, er det som bygherre muligt at vælge, om man vil søge om byggetilladelse efter BR15 eller BR18. Ved ansøgning om byggetilladelse skal man gøre det klart, hvilket bygningsreglement, man søger efter. Det er det bygningsreglement, der er gældende på ansøgningstidspunktet, der er gældende indtil byggesagen afsluttes.

Det nye bygningsreglement BR18 kan findes på Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside: www.bygningsreglementet.dk. På nuværende tidspunkt, er mange af de relevante vejledninger til BR18 endnu under udarbejdelse. Der forventes ikke større ændringer i relation til altanprojekter, men det tilrådes at holde godt øje med de enkelte vejledninger i takt med, at de bliver tilgængelige.

Bygningsreglementet indeholder mange bestemmelser der direkte eller indirekte har betydning for udformning af altanprojekter. De 10 vigtigste bestemmelser fra BR15 i relation til altaner er som følger:

  1. Altandøre skal have en fri passagebredde på minimum 77cm. (BR15 Kap. 3.2.1 stk. 5)
  2. Der skal etableres niveau fri adgang til altaner, hvor der er direkte adgang fra bolig eller opholdsareal. Dørtrin må maksimalt være 2,5 cm højt. (BR15 Kap. 3.2.1 stk. 2)
  3. Ved eksisterende byggeri kan der i særlige tilfælde dispenseres fra kravet om niveaufri adgang. F.eks. hvor en bolig er i to etager og har altan på anden etage uden mulighed for at etablere elevator uden indgribende ændringer i bygningen. (BR15 Kap. 3.1.stk. 2)
  4. Nye døre og vinduer skal overholde gældende krav om isolering. (BR15 Kap. 7.4.1 stk. 1, 2 og 3)
  5. Værn skal minimum være 100 cm høje og skal udformes, så det er svært for børn at klatre op på dem. Afstanden mellem lodrette balustre skal være minimum 89mm fra midte til midte. Ved trapper med bredere lysning end 30 cm, altangange m.m. skal højden forøges til 120 cm eller mere. Ved trapper med lysning mindre end 30 cm kan højden på værnet reduceres 80 cm, ved trappereposer dog 90cm. (BR15 Kap. 3.2.3 stk. 1 og 2 med henvisning til DS/INF 119)
  6. Altaner skal udføres med opkant eller værnet skal udføres således, at flasker og andre genstande ikke kan være årsag til personskader. (Fremgår indirekte af BR15 Kap. 3.2.3 stk. 1 og 2)
  7. Altaner og tagterrasser må ikke skabe væsentlige indbliksgener i forhold til andre bygninger. (BR15 Kap. 2.3.1 stk. 1)
  8. Altaner må af hensyn til brand og redningsveje ikke gå ind foran en trappeopgangs brandsektion. (BR15 Kap. 5.6 stk. 1 og Energistyrelsens ”Eksempel samling om brandsikring af byggeri 2012” afsnit 6.)
  9. En stor altan kan reducere dagslyset for en underbo betragteligt, derfor anbefales det at nye altaner dimensioneres og placeres ud fra en vurdering af, hvordan den vil påvirke mængden af tilgængeligt dagslys. Bygningsreglementet paragraf 6.5.2 Stk. 1 stiller flere krav til den såkaldte dagslysfaktor. Dagslysfaktoren er et procenttal for lysmængden i et rum i forhold til lysmængden udenfor.
    – I forbindelse med nybyggerier skal det påvises at en dagslysfaktor på 2 % kan opnås i opholdsrum og køkken.
    – Ved opsætning af altaner i eksisterende byggeri, over rum der har en dagslysfaktor over 2 %, skal ansøger påvise at altanen ikke bringer dagslysfaktoren under 2 % i det underliggende rum.
    – Ved opsætning af altaner over rum der har en dagslysfaktor på under 2 %, skal ansøger påvise at altanen ikke forringer dagslysfaktoren yderligere. For at sikre at dagslysfaktoren ikke forringes yderligere i det underliggende rum, kan man udvide glasarealet her, for eksempel ved at etablere en altandør med glaspartier.
    – En altan med en udkragning under 30 cm, vurderes at have en ubetydelig skyggevirkning, og vil altid være acceptabel uanset dagslysforholdene.
  10. Sidst men ikke mindst, indeholder Vejloven bestemmelser, der påvirker opsætningen af altaner. Alle altaner ud over vejareal skal placeres min. 2,8 m over fortov og min. 1,5 m fra kørebanekant / cykelsti. Alle altaner ud over vejareal med kørebaneareal langs bygningen skal placeres min. 4,2 m over terræn. Afvanding af altaner skal ske via ejendommens private afløbssystem.

Endvidere er der en række tekniske krav til styrke og stabilitet, brandsikkerhed og afvanding. Disse krav tager vi hånd om, når vi beregner og designer den enkelte altan.

 

 

Øvrige myndighedskrav

Foruden ovenstående formelle krav fra bygningsreglement (BR15) og lovgivning har de enkelte kommuner opstillet en række krav og anbefalinger, der benyttes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Overordnet set kan disse krav og anbefalinger opdeles i tre grupper:

1) Hensyn til ”godt byliv”

Altanener skaber opholdsmuligheder i visuel kontakt med gaden eller gården, og styrker oplevelsen af byliv. Det er dog vigtigt, at tilføjelsen af nye altaner ikke forringer anvendelsen af de eksisterende uderum eller bliver til gene for naboer. For at sikre kontakten mellem livet på altanen og omgivelserne anbefaler mange kommuner, at værn udføres med transparente partier.
Altaner i stueetagen kan give mere lys og luft til lejligheden. De kan dog også påvirke størrelsen og kvaliteten af det fælles gårdareal. Såfremt et gårdrum er tinglyst som fællesareal, er det vanskeligt at få byggetilladelse til en altan i stueetagen. Her vil en fransk altan være et godt alternativ.
Etablering af altaner kan give støj- og indbliksgener for beboerne i nabolejlighederne. Nul-tolerance over for indbliksgener er uforeneligt med at bo i en tæt befolket by. Der kan ikke gives en eksakt definition af, hvad en væsentlig indbliksgere er. Det handler om at sikre, at man fra altanen kun kan se en begrænset del at naboernes bolig. Indbliksskærme kan anvendes til at reducere sådanne gener. Indbliksskærme kan både tage lys og udsigt, så det bør altid overvejes om problemerne kan løses ved udformning og placering af altanen. Mod gaden gives der normalt ikke tilladelse til indbliksskærme, da disse vil ændre bygningens fremtoning.
Også hensynet til direkte sollys vil have betydning for byggetilladelsen. Dette er især relevant ved etablering af altaner over boliger, der på grund af orientering eller skygge fra nærliggende bygninger har et lavt niveau af direkte sollys. Problemet er størst på facader orienteret mod nord, der altid vil have et lavt niveau af direkte sollys. For facader orienteret mod øst, vest og syd vil mængden af direkte sollys være afhængigt af vinduernes størrelse og afstanden til nærliggende bygninger. Lejligheder højere oppe på en bygning vil næsten altid være mere lys end stuelejligheder. Etagehøjde spiller også en stor rolle for lysindfaldet. Stor etagehøjde giver store vinduer og dermed lyse lejligheder. Ved etablering af altaner på en facade, hvor der vurderes at være et lavt niveau af direkte sollys, vil kommunen typisk forlange at ansøger dokumenterer niveauet for det direkte sollys i de underliggende lejligheder.

2) Krav til størrelse og placering

Den maksimale dybde på en altan fastlægges som udgangspunkt ud fra afstanden til den modstående bygning. Derimod fastlægges den maksimale længde af en altan ud fra facade længden samt størrelse og antal vinduer i den underliggende lejlighed. Desuden spiller faktorer som mulige indbliksgener, bygningens arkitektur og bevaringsværdi, friarealer og om altanen placeres til gaden eller til gården en stor rolle.
Den mindste bredde på en altan med en fornuftig anvendelsesværdi er 70 cm. Denne bredde kan være aktuel ved meget smalle gader (ned til 8 m til 10 m) For altaner placeret mod gaden, vil der sjældent blive give byggetilladelse, hvis dybden overstiger 130 cm. Altaner placeret mod gården må typisk være lidt dybere end hvis placeret mod gaden. Her er minimumsdybden typisk 90 cm og maksimumdybden 150 cm.
Byggetilladelsen vil dog altid blive givet ud fra en konkret vurdering af de samlede forhold og de specifikke retningslinjer i den enkelte kommune. Vær også opmærksom på, at nogle kommuner udsender høringsbreve til underboer og naboer, således at tilladelse eller afslag træffes på et fuldt oplyst grundlag.

3) Krav til udformning

De enkelte kommuner stiller forskellige krav, hvad angår til udformning af altaner. Udgangspunktet er, at kommunen ønsker at fastholde den arkitektoniske kvalitet. Nye altaner må ikke pludselig dominere hele facaden eller placeres tilfældigt. De skal tilpasses bygningens arkitektur og passe til den stilart, som bygningen er opført i. Disse hensyn kan være vanskelige at løse, og der er da også store forskellige mellem de enkelte kommuner.
Nogle kommuner som København og Frederiksberg stiller krav om, at altanens statiske ophængs princip bør være uden synlige fastholdesmidler. Andre kommuner tillader søjler, trækbånd og barduner, der går højere op på facaden end altanværnet.
Ligeledes er der ofte krav om at altanværn skal være åbne, så altanerne opfattes som lette elementer. Til bygninger opført før 1930 vil altanværn fremstillet i stål eller støbejern med en vis grand af ”kunstnerisk bearbejdning” ofte være passende. For bygninger opført efter 1930 er altanværnet ofte et markant element i arkitekturen. Er værnet en integreret del af arkitekturen, vil det ved altanudskiftning ofte være bedst at bevare samme udtryk. Er der tale om nyopsætning kan et mere åbent værn være en god løsning.
Som udgangspunkt er det et krav, at altaner på samme bygning fremstår med samme konstruktion og materialer. Ligeledes stilles der krav om symmetri på en facade hvor trappehuse, karnapper eller anden udsmykning opdeler facaden. Det anbefales, at altaner forholder sig til facadens arkitektur. Hvis en eksisterende symmetri brydes af nye altaner anbefales, at det sker ved, at altaner opsættes over hinanden, men ikke nødvendigvis symmetrisk omkring for eksempel vinduesåbninger.
Et altanprojekt kan omfatte samtlige lejligheder i ejendommen eller bare enkelte lejligheder (spredt opsætning). Supplerende altaner på en bygning skal underordne sig de principper eller mønstre, som de første altaner danner.
Ofte vil kommunen stille yderligere krav f.eks. omkring farvevalg og udformningen af altanbunden. Større kommuner som København, Århus og Frederiksberg har udarbejdet egentlige altanvejledninger, der i detaljer beskriver, hvad der kræves for at få byggetilladelse til et altanprojekt. Disse vejledninger kan være en god inspirationskilde, også hvis man bor i en anden kommune. Du kan downloade et udvalg af altanvejledninger og informationsmateriale herunder.

Link til:
Altanvejledning Aarhus Kommune

Altanvejledning Københavns Kommune (Stor fil – tager lidt tid at downloade)

Altanvejledning Frederiksberg Kommune

Anden nyttig viden

Overvejer du at investere i en ny altan til din bolig anbefaler vi, at du først søger viden og inspiration hos Grundejernes Investeringsfond. På deres hjemmeside www.gi.dk kan du finde en masse nyttig byggeteknisk viden. Herunder finder du nogle eksempler på informations foldere som Grundejernes Investeringsfond har udarbejdet.

Link til:

Altanfolder

Altanens historie

Bedre boliger

Et andet interessant sted at søge informationer er hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. På styrelsens hjemmeside kan du bl.a. finde en vejledning i identifikation, vedligeholdelse og reparation af altaner med udliggerjern. Her kan du også finde en rapport, der beskriver hvor galt det kan gå med en gammel altan, der ikke forud har vist synlige tegn på skader.

Vejledning angående gamle altaner med udliggerjern

Rapport vedrørende altankollaps