Menu
- Skarpe Priser
- Hjælp til det Administrative
- Landsdækkende Altanfirma
I henhold til byggelovens § 16, § 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. For at opnå byggetilladelsen skal projektet være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er anført i lokalplanen og byplanvedtægterne for det pågældende område samt eventuelle tinglyste servitutter på den konkrete bygning. Hvis der ikke eksistere en lokalplan for det konkrete område, eller der ikke er fastsat bestemmelser om altaner og tagterrasser i lokalplanen, vil byggelovens §6 danne grundlag for byggetilladelsen. Det fremgår af byggelovens §6 D, at kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Med andre ord, vil de fleste kommuner kun give byggetilladelse til gode altanprojekter, som vurderes at passe til arkitekturen i området. (Se mere i afsnittet om design af altaner)
Den gældende udgave af bygningsreglementet 2018 (BR18) trådte i kraft 30. juni 2018. Bygningsreglement BR18 kan findes på Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside: www.bygningsreglementet.dk. Hos Altansmeden er vi opdateret på de gældende regler og vi vejleder dig gerne om de generelle myndighedskrav for dit altanprojekt.
En altan betragtes i BR18 som en ”simple og traditionel konstruktion” og en byggetilladelse ansøges og gives på baggrund bygningens ”Konsekvensklasse CCx” og ”Konstruktionsklasse KKx”
Konsekvensklasse CC
CC1 – Lav
CC2 – Middel
CC3 – Høj
CC4 – Ekstra Høj
Simpel og traditionel altan konstruktion
KK1
KK2
KK3
KK4
Typiske indplacering af ejendomme i konsekvensklasser ved etablering af altan.
Afhængig af den afledte konstruktions klasse ”KKx” er kravene for involvering af statikere listet her:
Altansmeden er behjælpelig med kontakt til certificeret statiker til dit altanprojekt.
Bygningsreglementet indeholder også mange bestemmelser, der direkte eller indirekte har betydning for udformning af altanprojekter. De vigtigste bestemmelser fra BR18 i relation til altaner er som følger:
Er du på udkig efter et altanfirma vedr. en ny altan eller planlægger du at renovere den gamle, så er Altansmeden din kompetente samarbejdspartner.
Vores store erfaring som altanfirma med at opsætte altaner har givet os en unik viden om, hvilke udfordringer vi kan møde under montagen.
Vi bistår gennem hele processen fra ide til aflevering. Vi har løst mange spændende renoverings- og nybygningsopgaver.
Foruden ovenstående formelle krav fra bygningsreglement (BR18) og lovgivning har de enkelte kommuner opstillet en række krav og anbefalinger, der benyttes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Overordnet set kan disse krav og anbefalinger opdeles i tre grupper:
Altanener skaber opholdsmuligheder i visuel kontakt med gaden eller gården, og styrker oplevelsen af byliv. Det er dog vigtigt, at tilføjelsen af nye altaner ikke forringer anvendelsen af de eksisterende uderum eller bliver til gene for naboer. For at sikre kontakten mellem livet på altanen og omgivelserne anbefaler mange kommuner, at værn udføres med transparente partier.
Altaner i stueetagen kan give mere lys og luft til lejligheden. De kan dog også påvirke størrelsen og kvaliteten af det fælles gårdareal. Såfremt et gårdrum er tinglyst som fællesareal, er det vanskeligt at få byggetilladelse til en altan i stueetagen. Her vil en fransk altan være et godt alternativ.
Etablering af altaner kan give støj- og indbliksgener for beboerne i nabolejlighederne. Nul-tolerance over for indbliksgener er uforeneligt med at bo i en tæt befolket by. Der kan ikke gives en eksakt definition af, hvad en væsentlig indbliksgere er. Det handler om at sikre, at man fra altanen kun kan se en begrænset del at naboernes bolig. Indbliksskærme kan anvendes til at reducere sådanne gener. Indbliksskærme kan både tage lys og udsigt, så det bør altid overvejes om problemerne kan løses ved udformning og placering af altanen. Mod gaden gives der normalt ikke tilladelse til indbliksskærme, da disse vil ændre bygningens fremtoning.
Også hensynet til direkte sollys vil have betydning for byggetilladelsen. Dette er især relevant ved etablering af altaner over boliger, der på grund af orientering eller skygge fra nærliggende bygninger har et lavt niveau af direkte sollys. Problemet er størst på facader orienteret mod nord, der altid vil have et lavt niveau af direkte sollys. For facader orienteret mod øst, vest og syd vil mængden af direkte sollys være afhængigt af vinduernes størrelse og afstanden til nærliggende bygninger. Lejligheder højere oppe på en bygning vil næsten altid være mere lys end stuelejligheder. Etagehøjde spiller også en stor rolle for lysindfaldet. Stor etagehøjde giver store vinduer og dermed lyse lejligheder. Ved etablering af altaner på en facade, hvor der vurderes at være et lavt niveau af direkte sollys, vil kommunen typisk forlange at ansøger dokumenterer niveauet for det direkte sollys i de underliggende lejligheder.
Den maksimale dybde på en altan fastlægges som udgangspunkt ud fra afstanden til den modstående bygning. Derimod fastlægges den maksimale længde af en altan ud fra facade længden samt størrelse og antal vinduer i den underliggende lejlighed. Desuden spiller faktorer som mulige indbliksgener, bygningens arkitektur og bevaringsværdi, friarealer og om altanen placeres til gaden eller til gården en stor rolle.
Den mindste bredde på en altan med en fornuftig anvendelsesværdi er 70 cm. Denne bredde kan være aktuel ved meget smalle gader (ned til 8 m til 10 m) For altaner placeret mod gaden, vil der sjældent blive give byggetilladelse, hvis dybden overstiger 130 cm. Altaner placeret mod gården må typisk være lidt dybere end hvis placeret mod gaden. Her er minimumsdybden typisk 90 cm og maksimumdybden 150 cm.
Byggetilladelsen vil dog altid blive givet ud fra en konkret vurdering af de samlede forhold og de specifikke retningslinjer i den enkelte kommune. Vær også opmærksom på, at nogle kommuner udsender høringsbreve til underboer og naboer, således at tilladelse eller afslag træffes på et fuldt oplyst grundlag.
De enkelte kommuner stiller forskellige krav, hvad angår til udformning af altaner. Udgangspunktet er, at kommunen ønsker at fastholde den arkitektoniske kvalitet. Nye altaner må ikke pludselig dominere hele facaden eller placeres tilfældigt. De skal tilpasses bygningens arkitektur og passe til den stilart, som bygningen er opført i. Disse hensyn kan være vanskelige at løse, og der er da også store forskellige mellem de enkelte kommuner.
Nogle kommuner som København og Frederiksberg stiller krav om, at altanens statiske ophængs princip bør være uden synlige fastholdesmidler. Andre kommuner tillader søjler, trækbånd og barduner, der går højere op på facaden end altanværnet.
Ligeledes er der ofte krav om at altanværn skal være åbne, så altanerne opfattes som lette elementer. Til bygninger opført før 1930 vil altanværn fremstillet i stål eller støbejern med en vis grand af ”kunstnerisk bearbejdning” ofte være passende. For bygninger opført efter 1930 er altanværnet ofte et markant element i arkitekturen. Er værnet en integreret del af arkitekturen, vil det ved altanudskiftning ofte være bedst at bevare samme udtryk. Er der tale om nyopsætning kan et mere åbent værn være en god løsning.
Som udgangspunkt er det et krav, at altaner på samme bygning fremstår med samme konstruktion og materialer. Ligeledes stilles der krav om symmetri på en facade hvor trappehuse, karnapper eller anden udsmykning opdeler facaden. Det anbefales, at altaner forholder sig til facadens arkitektur. Hvis en eksisterende symmetri brydes af nye altaner anbefales, at det sker ved, at altaner opsættes over hinanden, men ikke nødvendigvis symmetrisk omkring for eksempel vinduesåbninger.
Et altanprojekt kan omfatte samtlige lejligheder i ejendommen eller bare enkelte lejligheder (spredt opsætning). Supplerende altaner på en bygning skal underordne sig de principper eller mønstre, som de første altaner danner.
Ofte vil kommunen stille yderligere krav f.eks. omkring farvevalg og udformningen af altanbunden. Større kommuner som København, Århus og Frederiksberg har udarbejdet egentlige altanvejledninger, der i detaljer beskriver, hvad der kræves for at få byggetilladelse til et altanprojekt. Disse vejledninger kan være en god inspirationskilde, også hvis man bor i en anden kommune. Du kan downloade et udvalg af altanvejledninger og informationsmateriale herunder.
Link til:
Altanvejledning Aarhus Kommune
Altanvejledning Københavns Kommune
Altanvejledning Frederiksberg Kommune
Overvejer du at investere i en ny altan til din bolig anbefaler vi, at du først søger viden og inspiration hos Grundejernes Investeringsfond. På deres hjemmeside www.gi.dk kan du finde en masse nyttig byggeteknisk viden. Herunder finder du nogle eksempler på informations foldere som Grundejernes Investeringsfond har udarbejdet.
Link til:
Et andet interessant sted at søge informationer er hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. På styrelsens hjemmeside kan du bl.a. finde en vejledning i identifikation, vedligeholdelse og reparation af altaner med udliggerjern. Her kan du også finde en rapport, der beskriver hvor galt det kan gå med en gammel altan, der ikke forud har vist synlige tegn på skader.