Myndighedskrav og nyttig viden

Processen med at opsætte en ny altan er underlagt mange forskellige regler. Som kunde ved Altansmeden behøver du ikke at sætte dig ind alt dette. Vi har leveret altaner i hele landet og har derfor stor viden om, hvad den enkelte kommune kræver. Herunder følger en kort beskrivelse af de vigtigste regler på området.

Byggetilladelse

I henhold til byggelovens § 16, § 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. For at opnå byggetilladelsen skal projektet være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er anført i lokalplanen og byplanvedtægterne for det pågældende område samt eventuelle tinglyste servitutter på den konkrete bygning. Hvis der ikke eksistere en lokalplan for det konkrete område, eller der ikke er fastsat bestemmelser om altaner og tagterrasser i lokalplanen, vil byggelovens §6 danne grundlag for byggetilladelsen. Det fremgår af byggelovens §6 D, at kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Med andre ord, vil de fleste kommuner kun give byggetilladelse til gode altanprojekter, som vurderes at passe til arkitekturen i området. (Se mere i afsnittet om design af altaner)

Bygningsreglementet

Den gældende udgave af bygningsreglementet 2018 (BR18) trådte i kraft 30. juni 2018. Bygningsreglement BR18 kan findes på Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside: www.bygningsreglementet.dk. Hos Altansmeden er vi opdateret på de gældende regler og vi vejleder dig gerne om de generelle myndighedskrav for dit altanprojekt. 

En altan betragtes i BR18 som en ”simple og traditionel konstruktion” og en byggetilladelse ansøges og gives på baggrund bygningens ”Konsekvensklasse CCx” og ”Konstruktionsklasse KKx”

Konsekvensklasse CC

CC1 – Lav

CC2 – Middel

CC3 – Høj

CC4 – Ekstra Høj

Simpel og traditionel altan konstruktion

KK1

KK2

KK3

KK4

Typiske indplacering af ejendomme i konsekvensklasser ved etablering af altan.

  • Enfamiliehus max 2 etager: KK1
  • Boligejendom max 12 meters højde: KK2
  • Boligejendom over >12 meters højde: KK3 eller højere

Afhængig af den afledte konstruktions klasse ”KKx” er kravene for involvering af statikere listet her: 

  • Konstruktionsklasse 1: Intet krav om certificeret statiker
  • Konstruktionsklasse 2: Krav om statiker certificeret til mindst KK2
  • Konstruktionsklasse 3: Krav om statiker certificeret til mindst KK3
  • Konstruktionsklasse 4: Krav om statiker certificeret til mindst KK4 og certificeret tredjepartskontrollant

Altansmeden er behjælpelig med kontakt til certificeret statiker til dit altanprojekt. 

Bygningsreglementet indeholder også mange bestemmelser, der direkte eller indirekte har betydning for udformning af altanprojekter. De vigtigste bestemmelser fra BR18 i relation til altaner er som følger:

  1. Altandøre skal have en fri passagebredde på minimum 77cm. (BR18 §52 og §53)

  2. Der skal etableres niveaufri adgang til altaner, hvor der er direkte adgang fra bolig eller opholdsareal. Dørtrin må maksimalt være 2,5 cm højt. (BR18 §51 og §53) Denne regel gælder dog ikke for fritliggende enfamiliehuse, hvis der er etableret niveaufri adgang fra en af bygningens yderdøre i stueetagen.

  3. Nye døre og vinduer skal overholde gældende krav om isolering. (BR18 §258 samt relevante krav i vejledning §250 til §298)

  4. Værn skal minimum være 100 cm høje og skal udformes, så det er svært for børn at klatre op på dem. Afstanden mellem lodrette tremmer må maximalt være 89mm fra midte til midte. Desuden bør altaner udføres med opkant eller med værnet udført således, at flasker og andre genstande ikke kan være årsag til personskader. Ved altangange og trapper med bredere lysning end 30 cm skal højden forøges til 120 cm eller mere. Ved trapper med lysning mindre end 30 cm kan højden på værnet reduceres 80 cm. (BR18 §58 til §60 samt DS/INF 119)

  5. Altaner og tagterrasser må ikke skabe væsentlige indbliksgener i forhold til andre bygninger. (BR18 §188)

  6. Altaner må af hensyn til brand og redningsveje ikke gå ind foran en trappeopgangs brandsektion. (BR18 §126 til §133 samt Energistyrelsens ”Eksempel samling om brandsikring af byggeri 2012” afsnit 6.)

  7. En stor altan kan reducere dagslyset for en underbo betragteligt, derfor skal nye altaner dimensioneres og placeres ud fra en beregning af, hvordan den vil påvirke mængden af tilgængeligt dagslys. Bygningsreglementets §379 til §381 angiver kravene ved den såkaldte 10% regel. Den specifikke beregningsmetode er beskrevet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om korrektioner til 10% reglen for dagslys fra januar 2019. For at tilsikre at 10% reglen overholdes i det underliggende rum, kan man udvide glasarealet her, for eksempel ved at etablere en altandør med glaspartier. En altan med en udkragning under 30 cm, vurderes at have en ubetydelig skyggevirkning, og vil altid være acceptabel uanset dagslysforholdene.

  8. Altaner skal konstrueres iht. gældende normer beskrevet i BR18 §340 til §357.

  9. Sidst men ikke mindst, indeholder Vejloven bestemmelser, der påvirker opsætningen af altaner. Alle altaner der rager ud over et vejareal skal placeres min. 2,8 m over fortov og min. 1,5 m fra kørebanekant / cykelsti. Alle altaner der rager ud over et vejareal med kørebaneareal langs bygningen skal placeres min. 4,2 m over terræn. Afvanding af altaner skal ske via ejendommens private afløbssystem.
961. Altan - Værn / gelænder: lodrette balustre med ringe foroven. Sort malet.
Frithængende altan med smukt smedejernsværn
Altaner høj stue plan og 1.sal
60 altaner på søjler –
værn tilpasset bygningens arkitektur
Små frithængende altaner monteret mod gaden. Såvel længde som dybde er begrænset af hensyn til dagslyset til lejligheder under
Små frithængende altaner monteret mod gaden.
Såvel længde som dybde er begrænset af hensyn til dagslyset i de underliggende lejligheder.
Altansmeden

Vi klarer det administrative besvær

Er du på udkig efter en ny altan eller planlægger du at renovere den gamle, er Altansmeden din kompetente samarbejdspartner. 

Vores store erfaring med at opsætte altaner har givet os en unik viden om, hvilke udfordringer vi kan møde under montagen.

Vi bistår gennem hele processen fra ide til aflevering. Vi har løst mange spændende renoverings- og nybygningsopgaver.

Tryghed for kvalitet til tiden

  • Vi hjælper med det administrative ved byggetilladelsen.
  • Dedikeret projektleder igennem hele forløbet. Projektlederen sørger for at holde dig løbende opdateret på afviklingen af dit projekt. Vi kalder det ”Tryghed for kvalitet til tiden”.
  • Det er vort servicemål at levere dit projekt senest 60 dage efter byggetilladelse modtaget eller tegninger er godkendt.
  • Altansmedens priser er konkurrencedygtige, så lad os give dig en skarp pris på projektet.
Lyder dette som noget for dig, så tag kontakt til os på telefon 23 95 08 49 eller ved at udfylde kontaktformularen.

Kontakt os for hjælp til altan

    Persondatapolitik*

    TEST

    Øvrige myndighedskrav

    Foruden ovenstående formelle krav fra bygningsreglement (BR18) og lovgivning har de enkelte kommuner opstillet en række krav og anbefalinger, der benyttes i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. Overordnet set kan disse krav og anbefalinger opdeles i tre grupper:

    1) Hensyn til ”godt byliv”

    Altanener skaber opholdsmuligheder i visuel kontakt med gaden eller gården, og styrker oplevelsen af byliv. Det er dog vigtigt, at tilføjelsen af nye altaner ikke forringer anvendelsen af de eksisterende uderum eller bliver til gene for naboer. For at sikre kontakten mellem livet på altanen og omgivelserne anbefaler mange kommuner, at værn udføres med transparente partier.
    Altaner i stueetagen kan give mere lys og luft til lejligheden. De kan dog også påvirke størrelsen og kvaliteten af det fælles gårdareal. Såfremt et gårdrum er tinglyst som fællesareal, er det vanskeligt at få byggetilladelse til en altan i stueetagen. Her vil en fransk altan være et godt alternativ.
    Etablering af altaner kan give støj- og indbliksgener for beboerne i nabolejlighederne. Nul-tolerance over for indbliksgener er uforeneligt med at bo i en tæt befolket by. Der kan ikke gives en eksakt definition af, hvad en væsentlig indbliksgere er. Det handler om at sikre, at man fra altanen kun kan se en begrænset del at naboernes bolig. Indbliksskærme kan anvendes til at reducere sådanne gener. Indbliksskærme kan både tage lys og udsigt, så det bør altid overvejes om problemerne kan løses ved udformning og placering af altanen. Mod gaden gives der normalt ikke tilladelse til indbliksskærme, da disse vil ændre bygningens fremtoning.
    Også hensynet til direkte sollys vil have betydning for byggetilladelsen. Dette er især relevant ved etablering af altaner over boliger, der på grund af orientering eller skygge fra nærliggende bygninger har et lavt niveau af direkte sollys. Problemet er størst på facader orienteret mod nord, der altid vil have et lavt niveau af direkte sollys. For facader orienteret mod øst, vest og syd vil mængden af direkte sollys være afhængigt af vinduernes størrelse og afstanden til nærliggende bygninger. Lejligheder højere oppe på en bygning vil næsten altid være mere lys end stuelejligheder. Etagehøjde spiller også en stor rolle for lysindfaldet. Stor etagehøjde giver store vinduer og dermed lyse lejligheder. Ved etablering af altaner på en facade, hvor der vurderes at være et lavt niveau af direkte sollys, vil kommunen typisk forlange at ansøger dokumenterer niveauet for det direkte sollys i de underliggende lejligheder.

    2) Krav til størrelse og placering

    Den maksimale dybde på en altan fastlægges som udgangspunkt ud fra afstanden til den modstående bygning. Derimod fastlægges den maksimale længde af en altan ud fra facade længden samt størrelse og antal vinduer i den underliggende lejlighed. Desuden spiller faktorer som mulige indbliksgener, bygningens arkitektur og bevaringsværdi, friarealer og om altanen placeres til gaden eller til gården en stor rolle.
    Den mindste bredde på en altan med en fornuftig anvendelsesværdi er 70 cm. Denne bredde kan være aktuel ved meget smalle gader (ned til 8 m til 10 m) For altaner placeret mod gaden, vil der sjældent blive give byggetilladelse, hvis dybden overstiger 130 cm. Altaner placeret mod gården må typisk være lidt dybere end hvis placeret mod gaden. Her er minimumsdybden typisk 90 cm og maksimumdybden 150 cm.
    Byggetilladelsen vil dog altid blive givet ud fra en konkret vurdering af de samlede forhold og de specifikke retningslinjer i den enkelte kommune. Vær også opmærksom på, at nogle kommuner udsender høringsbreve til underboer og naboer, således at tilladelse eller afslag træffes på et fuldt oplyst grundlag.

    3) Krav til udformning

    De enkelte kommuner stiller forskellige krav, hvad angår til udformning af altaner. Udgangspunktet er, at kommunen ønsker at fastholde den arkitektoniske kvalitet. Nye altaner må ikke pludselig dominere hele facaden eller placeres tilfældigt. De skal tilpasses bygningens arkitektur og passe til den stilart, som bygningen er opført i. Disse hensyn kan være vanskelige at løse, og der er da også store forskellige mellem de enkelte kommuner.
    Nogle kommuner som København og Frederiksberg stiller krav om, at altanens statiske ophængs princip bør være uden synlige fastholdesmidler. Andre kommuner tillader søjler, trækbånd og barduner, der går højere op på facaden end altanværnet.
    Ligeledes er der ofte krav om at altanværn skal være åbne, så altanerne opfattes som lette elementer. Til bygninger opført før 1930 vil altanværn fremstillet i stål eller støbejern med en vis grand af ”kunstnerisk bearbejdning” ofte være passende. For bygninger opført efter 1930 er altanværnet ofte et markant element i arkitekturen. Er værnet en integreret del af arkitekturen, vil det ved altanudskiftning ofte være bedst at bevare samme udtryk. Er der tale om nyopsætning kan et mere åbent værn være en god løsning.
    Som udgangspunkt er det et krav, at altaner på samme bygning fremstår med samme konstruktion og materialer. Ligeledes stilles der krav om symmetri på en facade hvor trappehuse, karnapper eller anden udsmykning opdeler facaden. Det anbefales, at altaner forholder sig til facadens arkitektur. Hvis en eksisterende symmetri brydes af nye altaner anbefales, at det sker ved, at altaner opsættes over hinanden, men ikke nødvendigvis symmetrisk omkring for eksempel vinduesåbninger.
    Et altanprojekt kan omfatte samtlige lejligheder i ejendommen eller bare enkelte lejligheder (spredt opsætning). Supplerende altaner på en bygning skal underordne sig de principper eller mønstre, som de første altaner danner.
    Ofte vil kommunen stille yderligere krav f.eks. omkring farvevalg og udformningen af altanbunden. Større kommuner som København, Århus og Frederiksberg har udarbejdet egentlige altanvejledninger, der i detaljer beskriver, hvad der kræves for at få byggetilladelse til et altanprojekt. Disse vejledninger kan være en god inspirationskilde, også hvis man bor i en anden kommune. Du kan downloade et udvalg af altanvejledninger og informationsmateriale herunder.

    Link til:

    Altanvejledning Aarhus Kommune

    Altanvejledning Københavns Kommune

    Altanvejledning Frederiksberg Kommune

    Anden nyttig viden

    Overvejer du at investere i en ny altan til din bolig anbefaler vi, at du først søger viden og inspiration hos Grundejernes Investeringsfond. På deres hjemmeside www.gi.dk kan du finde en masse nyttig byggeteknisk viden. Herunder finder du nogle eksempler på informations foldere som Grundejernes Investeringsfond har udarbejdet.

    Link til:

    Altanfolder

    Altanens historie

    Bedre boliger

    Et andet interessant sted at søge informationer er hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. På styrelsens hjemmeside kan du bl.a. finde en vejledning i identifikation, vedligeholdelse og reparation af altaner med udliggerjern. Her kan du også finde en rapport, der beskriver hvor galt det kan gå med en gammel altan, der ikke forud har vist synlige tegn på skader.

    Vejledning angående gamle altaner med udliggerjern

    Rapport vedrørende altankollaps