Myndighedskrav og nyttig viden - regler for altaner

Regler for altaner – Hvad bør du vide?

For at opsætte en altan i Danmark skal du ansøge om byggetilladelse hos kommunen. Projektet skal overholde både lokalplanen og bygningsreglementet BR18. Ifølge BR18 skal altandøre have en fri passage (niveaufri adgang) samt en min bredde på dør hul på mindst 77 cm, og værn skal være minimum 100 cm høje. Derudover skal altaner tage hensyn til dagslys og indbliksgener i forhold til naboerne. Der er også krav til brandveje og konstruktionens sikkerhed. Lokale regler kan variere, så det er vigtigt at tjekke kommunens specifikke krav.

Byggetilladelse

I henhold til byggelovens § 16, § 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. For at opnå byggetilladelsen skal projektet være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er anført i lokalplanen og byplanvedtægterne for det pågældende område samt eventuelle tinglyste servitutter på den konkrete bygning. Hvis der ikke eksistere en lokalplan for det konkrete område, eller der ikke er fastsat bestemmelser om altaner og tagterrasser i lokalplanen, vil byggelovens §6 danne grundlag for byggetilladelsen. Det fremgår af byggelovens §6 D, at kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Med andre ord, vil de fleste kommuner kun give byggetilladelse til gode altanprojekter, som vurderes at passe til arkitekturen i området. (Se mere i afsnittet om design af altaner)

Bygningsreglementet

Den gældende udgave af bygningsreglementet 2018 (BR18) trådte i kraft 30. juni 2018. Bygningsreglement BR18 kan findes på Trafik- Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside: www.bygningsreglementet.dk. Hos Altansmeden er vi opdateret på de gældende regler og vi vejleder dig gerne om de generelle myndighedskrav for dit altanprojekt. 

En altan betragtes i BR18 som en ”simple og traditionel konstruktion” og en byggetilladelse ansøges og gives på baggrund bygningens ”Konsekvensklasse CCx” og ”Konstruktionsklasse KKx”

Simpel og traditionel altan konstruktion

Typiske indplacering af ejendomme i konsekvensklasser ved etablering af altan.

• Enfamiliehus max 2 etager: KK1
• Boligejendom max 12 meters højde: KK2
• Boligejendom over >12 meters højde: KK3 eller højere

Afhængig af den afledte konstruktions klasse ”KKx” er kravene for involvering af statikere listet her: 

• Konstruktionsklasse 1: Intet krav om certificeret statiker
• Konstruktionsklasse 2: Krav om statiker certificeret til mindst KK2
• Konstruktionsklasse 3: Krav om statiker certificeret til mindst KK3
• Konstruktionsklasse 4: Krav om statiker certificeret til mindst KK4 og certificeret tredjepartskontrollant

Altansmeden er behjælpelig med kontakt til certificeret statiker til dit altanprojekt. 

Bygningsreglementet indeholder også mange bestemmelser, der direkte eller indirekte har betydning for udformning af altanprojekter. De vigtigste bestemmelser fra BR18 i relation til altaner er som følger:

1. Altandøre skal have en fri passagebredde på minimum 77cm. (BR18 §52 og §53)
2. Der skal etableres niveaufri adgang til altaner, hvor der er direkte adgang fra bolig eller opholdsareal. Dørtrin må maksimalt være 2,5 cm højt. (BR18 §51 og §53) Denne regel gælder dog ikke for fritliggende enfamiliehuse, hvis der er etableret niveaufri adgang fra en af bygningens yderdøre i stueetagen.
3. Nye døre og vinduer skal overholde gældende krav om isolering. (BR18 §258 samt relevante krav i vejledning §250 til §298)
4. Værn skal minimum være 100 cm høje og skal udformes, så det er svært for børn at klatre op på dem. Afstanden mellem lodrette tremmer må maximalt være 89mm fra midte til midte. Desuden bør altaner udføres med opkant eller med værnet udført således, at flasker og andre genstande ikke kan være årsag til personskader. Ved altangange og trapper med bredere lysning end 30 cm skal højden forøges til 120 cm eller mere. Ved trapper med lysning mindre end 30 cm kan højden på værnet reduceres 80 cm. (BR18 §58 til §60 samt DS/INF 119)
5. Altaner og tagterrasser må ikke skabe væsentlige indbliksgener i forhold til andre bygninger. (BR18 §188)
6. Altaner må af hensyn til brand og redningsveje ikke gå ind foran en trappeopgangs brandsektion. (BR18 §126 til §133 samt Energistyrelsens ”Eksempel samling om brandsikring af byggeri 2012” afsnit 6.)
7. En stor altan kan reducere dagslyset for en underbo betragteligt, derfor skal nye altaner dimensioneres og placeres ud fra en beregning af, hvordan den vil påvirke mængden af tilgængeligt dagslys. Bygningsreglementets §379 til §381 angiver kravene ved den såkaldte 10% regel. Den specifikke beregningsmetode er beskrevet i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om korrektioner til 10% reglen for dagslys fra januar 2019. For at tilsikre at 10% reglen overholdes i det underliggende rum, kan man udvide glasarealet her, for eksempel ved at etablere en altandør med glaspartier. En altan med en udkragning under 30 cm, vurderes at have en ubetydelig skyggevirkning, og vil altid være acceptabel uanset dagslysforholdene.
8. Altaner skal konstrueres iht. gældende normer beskrevet i BR18 §340 til §357.
9. Sidst men ikke mindst, indeholder Vejloven bestemmelser, der påvirker opsætningen af altaner. Alle altaner der rager ud over et vejareal skal placeres min. 2,8 m over fortov og min. 1,5 m fra kørebanekant / cykelsti. Alle altaner der rager ud over et vejareal med kørebaneareal langs bygningen skal placeres min. 4,2 m over terræn. Afvanding af altaner skal ske via ejendommens private afløbssystem.

Overvejelser om æstetik og materialer

Når det kommer til altanbyggeri i København, lægger kommunen stor vægt på æstetikken. Altaner skal passe ind i bygningens eksisterende arkitektur og være fremstillet af materialer, der harmonerer med facadens udtryk. For gadefacader er der ofte større krav til materialer og udformning, hvor fx beton- eller fiberbetonaltaner kan være mere passende.
Hos Altansmeden sørger vi for, at din altan er både funktionel og smukt integreret i bygningens arkitektur. Vi rådgiver dig om de bedste materialer og designs, der passer til din ejendom.

Spørgsmål om altanregler?

Hos Altansmeden har vi mange års erfaring med altanprojekter i København, og vi har hjulpet adskillige kunder med at navigere i de komplekse regler og krav for altanbyggeri. Vi er din trygge partner, som tager hånd om alt fra idé til færdig altan – inklusive byggetilladelser og kontakt med kommunen. Har du spørgsmål til reglerne for altanbyggeri i København, eller vil du gerne høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dit projekt? Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.

Kontakt

Opsummering af retningslinjer for altaner og tagterrasser i København

Lys og luft til alle

Københavns Kommune fremmer etableringen af altaner og tagterrasser, da de bidrager til livskvalitet og bedre indeklima. De giver mulighed for udeophold og bidrager til byens grønne liv ved at skabe plads til planter og et mere levende bymiljø. Det er dog afgørende at tage hensyn til naboernes dagslys, da en altan kan reducere lyset i underboernes boliger. Etablering af altaner bør derfor balancere ønsket om mere dagslys i boliger med hensynet til underboers lysindtag.

Regelgrundlag

Altaner og tagterrasser kræver byggetilladelse i henhold til Bygningsreglement 2018. Derudover kan lokalplaner eller tinglyste servitutter gælde for bestemte områder, hvilket kan påvirke, hvorvidt og hvordan altaner kan etableres. Kommunen foretager en helhedsvurdering af det ansøgte projekt baseret på æstetiske, praktiske og

Vigtige lovkrav inkluderer:

• Byggeloven kræver, at der søges om tilladelse til opsætning af altaner og tagterrasser.

• Lokalplaner og tinglyste servitutter kan indeholde yderligere restriktioner, såsom facadecensur.

• Kommunen kan nægte tilladelse, hvis projektet ikke sikrer tilfredsstillende dagslys, reducerer indbliksgener, eller har en negativ indvirkning på nærområdet.

Hensyn til dagslys

Ved opsætning af nye altaner er det vigtigt at tage højde for, hvordan altanen påvirker både eget og naboers dagslys. Større altaner kan reducere dagslyset for underboere væsentligt, så det anbefales at dimensionere og placere altaner, så denne effekt minimeres. Bygningsreglementet indeholder krav om tilfredsstillende dagslysforhold for både nybyggeri og eksisterende bygninger.

Hensyn til byliv

Altaner bidrager positivt til bymiljøet ved at skabe forbindelse mellem bolig og byrum. Gennemsigtige altanværn anbefales, da de sikrer en visuel kontakt med livet i gaden og gården, hvilket fremmer fællesskabet og byens tryghed. Der skal dog tages hensyn til, at altaner ikke må forringe de eksisterende uderum væsentligt.

Hensyn til indblik

Nye altaner kan medføre øgede indbliksgener for naboerne, især i tætbebyggede områder. Der må ikke gives tilladelse til altaner, der skaber væsentlige indbliksgener i forhold til naboejendomme. I nogle tilfælde kan indbliksskærme, som fx matterede glasplader, være nødvendige for at mindske generne. Kommunen kan stille krav om indbliksskærme for at opnå tilladelse.

Vejledende standardstørrelser for altaner

Altanernes dybde og længde skal tilpasses de eksisterende bygningsforhold, især i forhold til dagslys, indblik og byrum. For at opnå en balance mellem funktionalitet og hensyn til naboerne har kommunen fastlagt vejledende størrelser:

• Altandybder mod gaden: Afhængig af afstanden til modstående bygning kan dybder variere fra 70 cm til 130 cm.

• Altandybder mod gården: Afstanden til modstående bygning bestemmer dybderne, som kan variere fra 90 cm til 150 cm.

• Altanlængder: Bestemmes af antallet af vinduer i underliggende lejligheder, således at altaner ikke forringer dagslyset væsentligt for underboerne.

Udformning og placering af altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger

Altaner og tagterrasser skal udformes og placeres i overensstemmelse med bygningens arkitektur for at opnå en harmonisk helhed. Dette gælder især for bevaringsværdige bygninger, hvor der ofte kræves særlig opmærksomhed på materialer og udformning, der respekterer bygningens stil og æstetik.

Vigtige udformningskrav:

• Materialer: På ældre bygninger med murede facader kan der være behov for særlige materialer for at bevare en harmonisk helhedsvirkning.

• Ensartethed: Altaner på samme bygning bør fremstå ensartede i konstruktion og materialer.

• Farve og værn: Det anbefales, at værn er spinkle og gennemsigtige, og at farver harmonerer med bygningens eksisterende farve- og materialevalg.

• Indbliksskærme: Skærme, hvis nødvendige, bør udformes let og enkelt for at minimere visuel forstyrrelse.

Stilarter og bygningstræk

København rummer mange bygninger fra før 1940, hvoraf mange er bevaringsværdige. Ved etablering af altaner på disse bygninger skal der tages hensyn til de eksisterende stiltræk som fx symmetri, karnapper, gesimser og andre arkitektoniske elementer. Nogle af de mest almindelige stilperioder inkluderer:

• Senklassicisme (1840-1860): Kendetegnet ved rene linjer og pudsede facader.

• Historicisme (1860-1920): Symmetrisk opbyggede facader med farverige dekorationer.

• Funkisstil (1930-1940): En mere minimalistisk stil, hvor altaner ofte er en integreret del af facaden.

Altaner i stueetagen

I stueetagen kan altaner og trapper give mere lys og luft til lejligheder, men de kan også forringe fælles opholdsarealer. Kommunen vurderer ansøgninger om stuealtaner ud fra en række faktorer, herunder adgangsforhold, friarealer og ejendommens ældre arkitektur. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at reducere stuealtanernes størrelse for at bevare de fælles friarealer.

Trappe til terræn

Trapper fra stueetagen til terræn kan være et godt alternativ til en altan, især hvor der ikke er plads til en altan af samme størrelse som de øvrige etager.